Cases
Ovnkamera- og sikringssystemer til Energisektoren og produktionsvirksomheder
Beskrivelse
SIKOM har i mere end 15 år leveret ovnkamerasystemer til affalds- og kraftvarmeværker, men også til glasuld, cement- og lecaindustrien.
Energisektoren er under konstant pres fra miljømyndighederne, der har skærpede krav til udledning af blandt andet NOX, CO2, svovl, klor og kvælstof.
Til et kraftvarme- eller affaldsfyret værk installeres kameraovervågning i forbindelse med produktionen, men også til person- og perimetersikring. Sikkerhedsinstallationen starter allerede ved hegn og porte med adgangskontrol og IP-samtaleanlæg. I aflæssehallen eller loading området installeres kamera, samtaleanlæg og adgangskontrol.
Med et termisk kamera kan temperaturen overvåges i affaldssiloen, flis, pille- eller halmlageret og en tidlig alarm (pre-alarm) sendes til kontrolrummet eller vagthavendes mobiltelefon. Ved opmagasinering af affald i miler på en miljøstation, kan et termisk kamera være en billig løsning, da det kan overvåge store udendørs områder.
Kontrolrummet er hjertet af enhver produktion, og SIKOM har stor erfaring med kontrolrumsinstallationer til både energisektoren, men også til havne, fængsler, arresthuse og politi.
Vi installerer storskærme, videowalls, KVM extentions, video- eller alarm management systemer.