ForsideCasesAdgangskontrolAdgang til parkerings­pladser

Adgang til parkerings­pladser

Beskrivelse

Københavns Kommune opretter 165 nye parkeringspladser på skoler og kommunale institutioner for at mindske problemet med manglende parkering. Borgere kan nu få adgang til parkeringsarealerne via deres beboerlicens. SIKOM Danmark blev valgt til at etablere et nummerpladegenkendelsessystem samt adgangskontrol til styring af porte og adgangsveje til de nye parkeringsarealer. Systemet er direkte integreret i Københavns Kommunes beboerlicenssystem og vil derfor automatisk give adgang til køretøjer, som er registeret heri. Nummerpladegenkendelsessystemet giver således en hurtig og smidig adgang til P-arealerne for alle registrerede køretøjer. Porten åbner fuldautomatisk og parkeringen kan foretages uden brug af kort eller anden form for adgangsstyring. Løsningen med en direkte integration til beboerlicenssystemet betyder, at det er yderst let for Københavns Kommune at administrere løsningen i praksis.

Systemet er opbygget omkring et adgangskontrolanlæg med et tilhørende ANPR kamera ved indkørslen, der læser nummerpladen på køretøjet. Integrationen til Beboerlicenssystemet er opbygget omkring Nedap Aeos Integration Manager. For at få adgang uden for normal åbningstid er der etableret en touchskærm for registrering, kortlæsere med PIN-kode samt en Stentofon Intercom enhed for opkald til centralvagten, hvis der skulle blive brug for hjælp eller instruktion.

Detaljer